Af Susanne Lervad, CTR, 2022
Siden jeg kom med i THREAD projektet i Igne:Oya gruppen med håndarbejde i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, har jeg arbejdet og været sammen med Ayse – tyrkisk kurder og familiemor, der nu bor alene efter at have opfostret fire drenge. Nu skal hun snart være farmor – til en lille dreng!
Ayse er virkelig dygtig til at hækle. Altså som vanvittig dygtig – og nu er vi pludselig – med ankomsten af den lille dreng – snart i gang med fortællingen om hendes liv. Indtil for nylig vidste jeg ikke noget om hendes sønner, hendes niece mm , for vi kunne ikke tale sammen – vi havde ikke noget fælles sprog.
Men i den sidste tid har vi fået et sprog sammen. Jeg er holdt op med at spørge hende: hvordan går det? For det gør altid ondt et eller andet sted hos Ayse, enten kropsligt eller sjæleligt. I stedet omfavner vi hinanden, når vi mødes på tirsdagsværkstedet, drikker en kop te og sidder stille sammen – indtil Ayse pludselig begynder at kommentere min strikning – blødt garn, lyse farver, teknikken i perlestrik og dens brug, og jeg svarer med tilsvarende kommentarer om hendes fine hæklede tasker, tørklæder i chunky, spraglede garner, ofte med både vovede og sobre sammensætninger til det danske publikum.
Ayse er et af Igne Oyas store fyrtårne – hun laver innovative designs, kombinerer materialer og udnytter sit kendskab til teknikkerne. Tørklæder, og hyggesko glider ind i min garderobe i lind strøm fra Ayse, men især er jeg præget af møderne med hende. Vi har fået et fælleskab omkring håndarbejdet og har – med tiden – også fået et sprog omkring vores børn – (min Sophie er også med i Igne Oya) – og vi savner hinanden, når der nogle gange går lang tid imellem vores møder.
En fin bro af hæklenåle, garn og strik – og smil og broderi og dette fine foto af Ayse ved åbningen af udstillingen med blandt andet vores kvinders broderier på Designskolen i Kolding i foråret 2022 i projektet ’Fabric of your Life’.
Foto: Susanne Lervad