Den Boligsociale Helhedsplan Tingbjerg og Utterslevhuse
Gert Korvig
Projektleder
I det boligsociale team forsøger vi at fremme beboernes oplevelse af tryghed & trivsel. Det gør vi blandt andet ved at rammesætte selvorganiserede fællesskaber på tværs af alder, etnicitet og uddannelse, samt sociale, religiøse og kulturelle tilhørsforhold. Tekstil i Tingbjerg er et levende, producerende fællesskab som understøtter og fremmer aktivt medborgerskab og sammenhængskraften i bydelen. Min opgave i projektet handler blandt andet om at sikre rammer for målopfyldelse og økonomi, samt at aktiviteten udfoldes i sammenhæng med øvrige boligsociale tiltag.
Güler Yagci
Boligsocial medarbejder
Jeg bidrager med et indgående kendskab og kontakt til Tingbjergborgerne, som jeg prøver at rekruttere, fastholde og motivere i Igne:Oya og Cafe Mors Varme Hænder. Udover dette bidrager jeg også med min erfaring og faglighed i planlægningen og afviklingen af forskellige arrangementer. Mit mål er at sikre kontinuitet, rekruttering, lokal forankring og et fast mødested, hver uge, for alle deltagerne i projektperiode. Jeg interesserer mig for, at vores deltagere, primært kvinder i Tingbjerg, opnår ejerskab i TiT ved aktiv deltagelse, og at de forholder sig nysgerrige til hinanden.
Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus
Signe Elisa Lütken
Kulturmedarbejder
Igne:Oya
Henriette Rolf Larssen
Designer og værkstedsleder
Jeg er uddannet beklædningsdesigner og mentor, og har tidligere arbejdet med at designe brudekjoler og selskabstøj i Danmark og London. Derudover har jeg tidligere udviklet og været ansvarlig for “Kunst og Design”, som kørte i mange år på Teknisk Skole, hvor designere fra alle brancher skulle oparbejde en portefølje og finde en vej, så de kunne leve af deres designs. Jeg har bred undervisningserfaring og forsøger at fremme integration igennem håndarbejde, og har gennem tiden laver forskellige værksteder for kvinder og børn. Det er så givende at arbejde med mennesker, der kommer fra en anden kultur. Her er en masser håndarbejdstraditioner som vi kan lære noget af i Danmark.
Café Mors Varme Hænder
Güler Yagci
Projektleder
Tingbjerg Kirke og Diakoniens Hus
Maja Rüegger
Kirke/kulturmedarbejder
og daglig leder
Greve Museum
Kamilla Hjorthkjær
Museumsinspektør, PhD
På Greve Museum har vi en tradition for at arbejde med det tekstile håndarbejde, særligt i kraft af, at vi på museet har en stor samling af hvide hedebobroderier. Vi ønsker at åbne vores døre for folk med interesse i det tekstile håndværk – både i det historiske, men også i hvordan vi i dag kan arbejde med det. Museets rolle i TIT er som samarbejdspartner, hvor vi lægger hus til søndagssysler og eventuelt også til andre arrangementer og/eller mindre udstillinger, som laves i samarbejde med TIT.
Københavns Universitet
Center for Tekstilforskning
Susanne Lervad
Terminolog, gæsteforsker
Jeg er interesseret i tekstilord og hvordan ord for tekstil og tøj, håndarbejde og teknikker, strik og redskaber mangler i de almindelige ordbøger. Mit bidrag til TiT er at skabe fortællebroer med tekstilord på flere sprog og hvordan nonverbale/visuelle indsigter i teknikker og mestre tekstilhåndværk foregår i TiT gruppen.
Marie-Louise Nosch
Professor
Jeg interesserer mig for tekstilhistorie og det personlige forhold, vi kan have til vores tøj. Det gælder både i oldtiden og i dag. Mit bidrag til TiT er at lave podcasts med beboere i Tingbjerg i 2024 om tøj, der fortæller om deres livshistorier. Disse podcast lægger vi på platformen The Fabric of My Life, som er skabt at den socialøkonomiske virksomhed HackYourFuture som vha frivillige uddanner flygtninge og migranter i programmering.
Copenhagen Business School
Silviya Svejenova
Professor
Jeg er interesseret i, hvordan social innovation, håndværk og partnerskaber skaber muligheder for en mere aktiv deltagelse i samfundet på tværs af forskelle, og en mere bæredygtig fremtid. Sammen med Eva Boxenbaum og studerende fra CBS-kandidatuddannelsen ”Management of Creative Business Processes”, bidrager jeg til TiT ved at støtte projektets udvikling med viden og initiativer fra organisatorisk perspektiv. Sammen med forskerne fra KU samarbejder vi i undersøgelsen af forholdet mellem kreativitet, tid, tekstilt håndværk og aktivt medborgerskab.
.
Eva Boxenbaum
Professor
Jeg interesserer mig for hvordan ildsjæle udvikler nye organisatoriske former og bidrager til at sprede dem i samfundet. Fra mit perspektiv er TiT en ny organisatorisk form for social integration af indvandrerkvinder, som har potentiale til at blive udbredt til andre steder i landet. Sammen med Silviya Svejenova stiller jeg min forskningsbaserede viden til rådighed for TiT og bidrager proaktivt, via nye initiativer og filmproduktion, til at projektet opfylder sin mission og ildsjælenes drømme går i opfyldelse.
Anna Teilmann
Studentermedhjælper, CBP
Jeg er interesseret i håndværksprocesser, samskabelse og social innovation. Jeg afslutter min kandidatuddannelse i ”Management of Creative Business Processes” (CBP) på CBS til sommer, og hjælper i TiT projektet med at lave hjemmeside og med at følge og dokumentere Igne:Oyas værkstedsaktiviteter.
.