Kunstner og designer Sofie Børsting var i efteråret 2023 ansat som Tekstil i Tingbjerg-projektets Artist in Residence.
Med blomsten som fokus er der udarbejdet en kollageudstilling til Tingbjerg Kulturhus, der for fremtiden skal hænge på Tingbjerg Sundhedshus. Desuden er der produceret et tæppe, der hænger hos TV2 og som senere skal pynte på Tingbjerg Bibliotek.
Blomsten er blevet brugt symbol på kvindelighed gennem årtusinder, vi ser den alle vegne og måske tager vi den for givet. Blomsten står for nyt liv, uden blomster intet liv. Gennem meditative og frigørende tegne og maleprocesser har kvinderne dykket ned i minder om blomstens betydning for hver enkelt. Ved at blive ved med at studere blomster helt tæt på er vi kommet tættere på dens væsen og sanselighed.
sofie børsting
I broderi workshoppen har vi arbejdet med håndmalede tekstiler i silke, hør og bomuld. Vi har arbejdet med mange forskellige tråde sammen som mohair, tynde metal garner og tyk uld, for at få spændende strukturer i vores frie broderier. Derudover har vi arbejdet med materialer såsom akryl, æggetempera, blæk og farveblyant.
Læs mere om Sofie Børsting her